11. maj 2011
Skrevet af Barselscoach Tina Witt
Det er unfair – konkurrence
Æbletræerne i vores have er sprunget ud – og det samme er børnene.
Der er næsten ikke tid til at spise aftensmad, for der er nye børn på vejen. Så der spilles ”ost”.
Så meget ”ost” at ”vilde Wilma” må skrige sin frustration ud over hele nabolaget, når hun bliver hentet ind for at komme i seng.
“Det er unfair”, brøler den lille bombastiske pige med tårerne vandret ud af øjnene og skønne striber ned af kinderne fra en dag i haven. “Det er unfair… UNFAAAAIIIIRRR”. Slikkepinden, hun har fået her en højhellig onsdag aften af den søde store pige fra vejen, må hvile til i morgen.
Æbletræerne er sprunget ud og lyser op i skumringen og minder mig om, at livet er NU. Så ja, det er da unfair, at jeg tænker på i morgen allerede i dag.
Undskyld, Wilma.
Hvem der bare var ude at spille ost nu… altså hvis der var en der lige kunne genopfriske reglerne for mig.
Du sidder nok egentlig bare og venter på at høre, hvem der har vundet den her dejlige bade ringslynge fra TaylorMade, som inviterer dig ind i nuet, hver gang du ser en svimming pool eller noget hav. Og så er der dig, der lige om lidt synes, at det er unfair… du må bare på den igen indtil i morgen, hvor der igen findes en vinder i konkurrencen.
The winner is… Rose. Skriv til mig på info@optilmor.dk med din adresse.
Kender du det at stikke en lille hvid løgn?
– Narj vel? Det gør jeg heller ikke…
Så de næste 24 timer plus minus skal du sende mig små hvide løgne helst dine egne men du må gerne låne.
Hvis du – lige som jeg – aldrig har løjet.
Hvorfor nu det?
Fordi du kan vinde den her skønne, skønne bog skrevet af Julia Lahme. Bogen er hardback udgaven.
Du må gerne deltage med mere end en løgn.






12. maj 2011
Jeg tør godt nu hvor min kæreste ikke kommer herind og læser… I forgårs lavede jeg den her: “Om den vikle der er ny? Naaaarj, den har jeg da aaaltid haft!”
Selvom der stadig sad et kæmpe stort papmærke på og der flød med pakkepost papir, hoppede han på den.
12. maj 2011
Jeg har aldrig løjet
12. maj 2011
I dag har jeg kun spist sundt, og max drukket 2 kopper kaffe, der naturligvis var koffeinfri!
12. maj 2011
Jeg lyver da aldrig….:)
Måske lige med undtagelse af, når børnene finder afslørende chokoladepapir på sofabordet om morgenen og med anklagende stemme spørger “Hvem har spist chokolade? Var det far?”. Mig “fløjte….fløjte….”
12. maj 2011
Min søn er lidt bange for humlebier og jeg er lidt bange for at han hiver alle grønsagerne op af køkkenhaven inden de er modne – for at aflevere dem som buketter;) så i dag har jeg sagt følgende (upædagogiske og temmeligt usande) sætning: “nej skat du skal ikke gå ud i køkkenhaven, for der bor humlebierne”
Ups:rødme:
12. maj 2011
Herhjemme jubler vi, når vi skal til tandlægen. Jeg synes efter eget udsagn, at det er så fedt at komme til tandlæge og udstråler, at der er intet i hele verden at være bange for!
Det er der heller ikke…jeg ved det godt…men helt ærligt: Så er jeg måske en lille bitte smule bange for de tandlæger, og jeg synes måske også, at det er en lille bitte smule aldeles rædselsfuldt at gå til tandlæge. Men sig det ikke til nogen…
Skriv en kommentar