Kan du regne den ud?
1+1 giver 2
Og 2+2 giver 4 – og af og til 5
Giv nu ikke op vi skal ikke regne os gennem hele dagen.
Men altså med 2 hænder kan man holde 2 børn i hånden. Og have indkøbene på ryggen og bede de 2 sidste om at holde ud til det er deres tur. Den 13-årige holder sig til elektronikken, med en telefon der bipper i den ene hånd og et spil at passe i den anden er han selvfølgelig trafiksikker… (NOT)
Scene 1
Han kræver en mental sikker og kærlig hånd eller MEGET lange arme… Skal jeg sms’e ham med besked på IKKE at kigge på sin telefon men holde øje med de røde mænd og biler..? Skal jeg appellere til ham med store våde mor øjne ”Mor bliver så bekymret”? Eller skal jeg tro, at han da har styr på det og have is i maven, når han kommer 1 time senere hjem? (Selvfølgelig ligger han ikke under en lastbil et eller andet sted… eller har taget toget til verdens ende fordi iPod’en tog over… ). Nej, han er bare i gang med at udforske verdenen.
Og som han råbte mig ind i hovedet forleden: ”Hvorfor er det her hus aldrig tomt og mørkt, når jeg kommer hjem? Hvorfor er du her altid”??
Tja.. ja det … øh
Dét fik liiiiiige lukket munden på MOAR.
Så get the message, mor: ”Giv mig full time institution”! (og lad mig få lidt privatliv). Ja ja, stik mig bare den dér ekstra arbejdstime om ugen, som Thorning snakker så meget om… Aarstiderne’s grønt til døren, 2 biler i garagen og en au pair til de praktiske gøremål – så er jeg vist klar til at rykke ud.
Og nej jeg har da ingen fordomme! Jeg har bare valgt et stille og roligt (men sjældent set) hjemmepasningsliv.
Undskyld, Magnus!
Nå, men tilbage til regnestykket.
Muffins - lækkerier på en hverdag
Scene 2
Frigg er en travl pige, der når mere end de fleste. SMS tikker ind ”Kommer du ikke og møder mig på biblioteket? Jeg er sulten? Har du set mine noder? Har du fundet min kjole? Følger du mig til kor” ??
Ud i det blå – eller snehvide – med madpakker på, noder, kjoler … og varm om hjertet med udsigt til en lille stund alene med min ældste datter.
Curling!? Ja måske! (Men i går tog hun jo lillebror med hjem, passede ham og lillesøster, da mor lige skulle arbejde og tilbød at hjælpe med aftensmaden og derefter opvasken…)
Da overleveringsforretningen er vel overstået, ca. 5 min senere, siger hun ”tak og farvel, jeg cykler selv hjem”!
Scene 3
Jeg småløber ned for at hente Svante. Med dårlig samvittighed, for han har været der længe, det er næsten mørkt. Med sveden dryppende og svag i knæene, står jeg og lurer lidt på ham inden jeg melder min ankomst. Han HYGGER sig, uvant med at være i klubben til det næsten er mørkt. Med en lille gå-hjem-madpakke får jeg lokket ham med ud.
Som jeg kort efter står dér på perronen med min yngste lille store søn i vantehånden kigger han over på et højhus og ser mange mørke vinduer og udbryder: ”De er næsten alle sammen gået i seng”!
Vores hjemrejse er ikke slut endnu. Da han udbryder ”WAUW, det er sejt at være ude om natten, jeg kan se Jupiter”!
”Hvor ved du det fra”? siger jeg…
”Fordi stjernerne aldrig er alene – dét er Jupiter”!
Således belært om universet drager vi hjem.
Og hvad var pointen så? Ingenting!
Det gælder bare om at have hænder nok. Og kæmpe sig tilbage til nuet – her kan alt ske.
Undskyld. Magnus, men jeg kan ikke lide travle morgener og ulvetimer.
