Sund baby uden kemi

Lene Midtgaard har udgivet et værk, som der uden tvivl bliver slået op i mange gange.

Jeg må bevæge mig tilbage til livet med min førstefødte.

Som humanøkolog, laborant og mor – uden tvivl en stor larmende masse, når beslutningerne skulle træffes.

Skal vores søn have dit eller dut? Landet er fyldt op med allergikere og parabener. Jeg var lige ved at få en kemisk depression og glemme glæden ved maden eller barnet…

Da vores ældste blev født var der ikke ”økologisk bæredygtigt” i stride strømme. I hvert fald ikke til en pris, der var til at betale, hvis jeg også gerne ville se mit barn.

Lene Midtgaard - sund baby uden kemi

Sund baby uden kemi af Lene Midtgaard

Lige meget!

For han blev født i 1997, en meget varm sommer, hvor stofbleen var mere end rigelig påklædning og altså ikke noget tøj i øvrigt.

Bleen var uden ”noget som helst” og jeg kunne ånde lettet op.

Amningen gav, som mange allerede ved, udfordringer – et af mit livs største udfordringer.

For med allergi i familien skal man amme og der var intet jeg hellere ville, end at se ned i et mæt og tilfreds babyansigt.

Men han skreg og skreg så adrenalinpumpende drog jeg med en nederlagsfølelse på størrelse med Jylland tilbage til Herlev sygehus.

Efter 4 dage i isolation var jeg klar til at amme min baby, næsten uden problemer.

Skulle jeg måske alligevel få undersøgt min mælk? Hvad nu hvis de søde dråber var værre end Kommunekemi…?

En uges tid brugte jeg på at tænke alternativer.

Godt hjulpet af alle de andre gode, nære, antiallergiske fordele der er ved amningen, smed jeg tanken på genbrugspladsen…

Jeg spiste sundere end sundt – måske lidt ensidigt, for der skulle ikke indtages noget, der kunne give mavekneb, allergi eller andre miljøbelastninger.

Sågar hverken kaffe eller lakrids!

Efter de første dejlige varme måneder begyndte genopbygningen af min fysik til yoga i København. Der er bare så meget bilos! Altså mega meget lige i barnevognshøjde, men med skulle han, for med amningen følger hele pakken! Mor og barn er uadskillige.

Med yogaen fulgte nogle timers ernæring.

Af den gode slags – ikke noget med leverpostej til 4 måneder gamle børn – men hvad skal du vælge for at undgå diverse udfordringer som kemikalieophobninger og allergi?

Jeg læste og læste (en af favoritterne var – og er – Mette Jensen).

Sexlivet gik helt i stå!

Mellem far og mor var et helt lands biblioteksbøger om den rigtige start – uden kemi.

Dagen oprandt, hvor det først måltid skulle ind i den uskyldige barnemund. Den dejlige duft af mælk og mirabeller skulle afløses af mad.

”Tvangsforurening af baby”, tænkte jeg med sved på panden.

Far var allerede svævende i galaksen, meget langt væk fra mine kvaler… hvad ved HAN om valg af grød, med jerntilskud eller ej?

Biodynamisk indkøbt (transporteret fra nær og fjern) blev det allerførste måltid tilberedt UDEN brug af mikroovn – dog ikke oven åben ild.

Og jeg stod med munden på VID gab for at få min søn til at tage bare lidt af maden.

En lille bid blev det til.

Siden er udfordringerne væltet ind over mig og jeg har syndet, har jeg, et utal af gange og jeg bruger parfume igen, spiser slik – og jeg tager flyveren på ferie!

Men jeg nærer en dyb respekt for, at der ENDELIG er landet et opslagsværk, som ikke behøver at ødelægge hverken sexliv – eller spiselyst – hos nybagte familier.

For på vores spisebord er bæredygtighed en selvfølge – alle børn elsker rodfrugter.

Rengøring er en leg, som børn kan være med til – for der er ikke noget giftigt på vores matrikel.

Tak til Lene Midtgaard for en overskuelig bog.